Selvkørende biler i Kongres: Sikkerhed eller magtkamp?

Hvert år mister USA lige så mange mennesker i trafikulykker, som der er pladser på en stor baseballbane. Siden 2012 har baseballholdet Miami Marlins spillet på LoanDepot Park, der har plads til 36.742 tilskuere – det samme antal amerikanere, der hvert år mister livet i trafikken. Hvert eneste år.

Nu står landet over for en mulighed for at vende denne tragiske tendens: selvkørende biler. Teknologien lover at redde tusindvis af liv, men den politiske kamp om reguleringen afslører, at det ikke handler om sikkerhed alene. Bag de høje idealer gemmer sig en magtkamp mellem forskellige interesser.

To love, to modsat mål

I USA’s Kongres er der nu to lovforslag på bordet, der begge hævder at have sikkerheden i højsædet – men som i virkeligheden trækker i hver sin retning.

SELF DRIVE Act: Fart på udrulningen

Det ene lovforslag, SELF DRIVE Act, blev vedtaget af et underudvalg i Repræsentanternes Hus i februar med stemmerne 12-11. Forslaget vil:

• Indføre den første føderale lovgivning om sikkerhed for selvkørende biler.
• Tillade producenterne at certificere deres systemer selv, så længe de kan dokumentere, at risikoen for ulykker er ubetydelig.
• Øge antallet af tilladte selvkørende biler på vejene fra 2.500 til 90.000.

Bag forslaget står blandt andre techgiganter som Google og Tesla, der ønsker at accelerere udviklingen og markedsføringen af selvkørende teknologi. For dem handler det om at komme først på markedet og sikre en dominerende position.

Stay in Your Lane Act: Kontrol og begrænsninger

Det modsatte forslag, Stay in Your Lane Act, er blevet fremsat i Senatet af senatorerne Ed Markey (D-Mass.) og Richard Blumenthal (D-Conn.). Dette lovforslag lægger op til:

• At producenterne skal definere klare grænser for, under hvilke forhold deres systemer må køre sikkert – den såkaldte operational design domain (ODD).
• At forhindre biler i at køre uden for disse definerede rammer.

Forslaget støttes blandt andet af fagforeninger og lokale politikere, der frygter tab af arbejdspladser og manglende kontrol med teknologien.

Bootleggers og Baptister: Magtkampe i lovgivningen

Økonomer bruger begrebet “bootleggers and Baptists” til at beskrive, hvordan tilsyneladende modsatte grupperinger alligevel kan finde sammen om en fælles sag. Begrebet stammer fra forbudstiden i USA, hvor både religiøse grupper (Baptister) og kriminelle (bootleggers) støttede forbuddet af alkohol – de første af overbevisning, de andre af økonomisk interesse.

Den samme dynamik spiller ind i debatten om selvkørende biler. Begge lovforslag fremstår som sikkerhedsfremmende, men bag dem gemmer sig forskellige interesser:

• SELF DRIVE Act: Techindustrien og bilproducenterne, der ønsker hurtig udrulning og markedsdominans.
• Stay in Your Lane Act: Fagforeninger, lokale politikere og forsikringsselskaber, der ønsker strengere kontrol og beskyttelse af eksisterende strukturer.

Hvem bestemmer egentlig?

Det overraskende er, at ingen af parterne egentlig forholder sig til de faktiske sikkerhedsdata. Begge lovforslag bygger på antagelser om, hvad der er bedst, snarere end på dokumenteret viden om, hvordan selvkørende biler rent faktisk påvirker trafiksikkerheden.

Ifølge undersøgelser fra National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA) er 94% af alle trafikulykker forårsaget af menneskelige fejl. Selvkørende biler kunne potentielt reducere dette tal betydeligt. Alligevel mangler der stadig omfattende, uafhængige data, der kan afgøre, hvilken tilgang der er mest sikker på lang sigt.

“Denne lovgivning handler ikke om at redde liv. Den handler om at definere, hvem der får lov til at bestemme fremtidens trafik.” – Transportpolitisk analytiker

Indtil videre står det uklart, hvilken vej Kongressen vil gå. Ét er dog sikkert: Valget mellem de to lovforslag vil få stor betydning for, hvordan USA’s trafik ser ud i fremtiden – og hvem der kommer til at profitere på den.