Teateranmeldelse: Er en receptionist en lillebror til fascismen?

Forestillinger, der varer under halvanden time, kan ofte føles for korte til at retfærdiggøre en biografvisit. Men Adam Bocks nye skuespil The Receptionist, som havde premiere torsdag på Pershing Square Signature Center i New York, formår at holde publikum fanget i hele 80 minutter – trods en langsom start.

Stykket, produceret af Second Stage Theater, foregår i et sterilt kontormiljø designet af Dots. Scenografien vil være genkendelig for enhver, der har tilbragt utallige timer i et kontorlandskab. Midt i lokalet troner receptionisten Beverlys skrivebord, hvor Katie Finneran spiller rollen som en kvinde, der besvarer telefonen, laver kaffe og rydder op efter sine kollegaer. Hendes omhyggelige måde at håndtere en støvsuger på for at samle krummer op afslører imidlertid en underliggende autoritær side – en lillebror til fascismen.

Beverlys autoritære træk bliver imidlertid udfordret, da Martin (Will Pullen) ankommer fra hovedkontoret. Deres første møde er præget af en lille konflikt om en samling kuglepenne på hendes skrivebord. Martin, der repræsenterer den reelle magt, vinder striden og afslører samtidig sin autoritære natur ved at bære lyserøde sokker under sine sorte bukser. Scenen er sat for en magtkamp, hvor Beverly og Martins dynamik afslører undertrykkende strukturer.

Sarah Bensons instruktion skinner igennem i de intense scener mellem Beverly, Lorraine (Mallori Johnson) og Martin, hvor spændingen mellem karaktererne næsten bliver fysisk. Finnerans præstation er central for stykket, hvor hendes udtryksfulde mimik og bevægelser holder publikums opmærksomhed fastlåst – især i de tavse øjeblikke. Dog halter stykket lidt i anden akt, hvor det centrale spørgsmål om, hvad der egentlig foregår på hovedkontoret, aldrig rigtig bliver besvaret.

Bock lader til at ville udfordre tilskuerne til at forestille sig de undertrykkende mekanismer, der ligger bag kontorets overflade. Men for mange vil spørgsmålet forblive ubesvaret: Er Beverly blot en pedantisk receptionist, eller repræsenterer hun noget større og mere bekymrende?