USA’s højesteret begraver Voting Rights Act – gerrymandering træder i kraft

USA’s højesteret har netop afsagt en dom, der effektivt begraver en afgørende beskyttelse mod racebaseret gerrymandering. I sagen Louisiana v. Callais fastslog flertallet under ledelse af dommer Samuel Alito, at Voting Rights Act’s bestemmelse om beskyttelse af minoritetsvælgere ikke længere gælder. Dommen betyder, at delstaterne fremover frit kan tegne valgkredse, der favoriserer bestemte politiske partier – uden hensyn til race.

Beslutningen blev truffet med stemmerne 6-3, hvor kun de konservative dommere bakkede op om Alitos synspunkt. Dommen fjerner dermed en af de få tilbageværende juridiske barrierer mod partipolitisk gerrymandering, som har været under pres i årevis.

Hvad betyder dommen?

• Afskaffelse af racebaseret beskyttelse: Tidligere kunne Voting Rights Act kræve, at delstaterne oprettede ekstra valgkredse, hvor minoritetsgrupper udgjorde flertallet. Denne beskyttelse er nu væk.
• Højere bevismæssig byrde for sagsøgere: Domstolen genindfører en gammel standard fra 1980, der kræver, at sagsøgere skal bevise, at lovgivere havde racistisk motiv bag gerrymanderingen. Dette modsiger en tidligere ændring af loven i 1982, der tillod sager baseret på effekt frem for hensigt.
• Partigerrrymandering bliver normen: Alito fastslår, at partipolitisk gerrymandering nu vejer tungere end beskyttelsen mod racebaseret diskrimination. Det betyder, at delstaterne kan tegne valgkredse, der sikrer et partis magt, selvom det udelukker minoritetsgrupper.

Alito hævder, at dommen ikke afskaffer den 1982-ændring af Voting Rights Act, men hans formuleringer tyder på det modsatte. Han skriver, at loven kun kan overtrædes, når der er stærk indikation på racistisk motiv bag handlingen – en formulering, der i praksis gør det næsten umuligt at føre sag.

Konsekvenser for minoritetsvælgere

Før dommen var Voting Rights Act særligt skeptisk over for delstater, hvor vælgerne var racemæssigt polariserede – typisk med hvide vælgere, der stemte republikansk, og minoritetsvælgere, der stemte demokratisk. Uden loven risikerer disse delstater nu at tegne valgkredse, der marginaliserer minoritetsvælgere, fordi hvide republikanske flertal kan bruge race som en indikator for politisk tilhørsforhold.

"Dommen er et klart signal om, at højesteret prioriterer partipolitik over beskyttelse af minoritetsrettigheder. Det åbner døren for en ny æra med systematisk gerrymandering, der kan ændre det amerikanske demokrati for årtier fremover."

Hvad sker der nu?

Eksperter forudser, at dommen vil føre til en bølge af nye gerrymanderingsforsøg i delstater med republikansk flertal. Demokratiske partier og borgerrettighedsorganisationer har allerede varslet retssager, men med den nye standard vil det være svært at vinde sagerne. USA’s kongres overvejer lovgivning for at modvirke dommen, men med en splittet kongres er det usikkert, om der kan findes en løsning.