Erklæringen og det borgerlige venskab: Hvordan idealet formede USA

Partiskhed og politisk uenighed har præget det amerikanske samfund siden længe før uafhængigheden. Allerede under den amerikanske revolution bemærkede John Adams, at befolkningen var delt i tre lige store grupper: én tredjedel var imod revolutionen, én tredjedel støttede den, og den sidste tredjedel var uafklarede.

På trods af denne splittelse var det idealet om et fælles borgerligt venskab, der inspirerede de ledende stemmer for uafhængighed. Dette ideal havde rødder i lokale og koloniære traditioner, hvor repræsentation og fælles ansvar stod centralt. Et tidligt eksempel er Mayflower-aftalen fra 1620, hvor de første kolonister lovede at danne et fælles samfund med det formål at sikre alles velbefindende:

"Vi forpligter os til at danne en civil samfundsorden for vores bedre orden og bevarelse… til koloniens fælles bedste."

Dette princip afspejlede den græske filosof Aristoteles' idé om borgerligt venskab, hvor borgere forenes for at fremme det fælles bedste. I en sådan orden accepterer borgerne at blive styret og at styre i tur, med tillid til, at alle arbejder for samfundets bedste. Dette skaber grundlaget for borgerlig lighed og gensidighed.

Et århundrede senere formulerede Thomas Paine i sin berømte tekst Common Sense en ny forståelse af samfundet:

"Samfundet fremmer vores lykke ved at forene vores følelser…"

Denne opfattelse blev sat på prøve, da kolonierne kom i konflikt med den britiske krone. Efter Boston Tea Party i 1773 indførte Storbritannien de såkaldte Intolerable Acts, som fjernede koloniernes selvstyre og underminerede princippet om gensidig styring. Ifølge Aristoteles' ideal krævede borgerligt venskab, at borgerne både kunne blive styret og styre i tur – en balance, der nu var brudt. Kolonierne kunne ikke længere regere over briterne, og den britiske direkte styre gjorde det umuligt at opretholde et retfærdigt og gensidigt forhold.

På trods af næsten 170 års fælles kultur, tætte sociale bånd og økonomiske forbindelser mellem de amerikanske kolonier og Storbritannien, viste den britiske intervention i Massachusetts, hvor sårbar det borgerlige venskabs principper var. Det afslørede, at gensidighed og fair play var afgørende for et fungerende samfund – og at disse principper ikke kunne opretholdes under det britiske styre. Uafhængighed blev den eneste løsning på dette borgerlige dilemma.