Falsk detektor solgte som varmt hvede – trods åbenlyst svindel

I 1990'erne var det amerikanske marked oversvømmet med tvivlsomme opfindelser, der lovede at løse alle mulige problemer. Fra kryptovaluta til NFT'er og AI-baserede løsninger – svindlen har altid været en del af det moderne samfund. Men tilbage i 1990'erne var det ikke kun digitale fupnumre, der sneg sig ind på markedet. En af de mest opsigtsvækkende svindlerier involverede en påstået detektor, der kunne finde narkotika, våben og endda golfbolde. Enheden, kaldet Positive Molecular Locator, blev markedsført af firmaet Quadro Corp. og solgt til både politi og skoler for tusindvis af dollars.

Den mest bemærkelsesværdige detalje? Enheden var intet andet end en tom plastikboks med en radioantenne fra en transistorradio. Alligevel lykkedes det firmaet at sælge omkring 1.000 enheder, primært til offentlige institutioner, der desperat forsøgte at styrke sikkerheden.

En opfindelse med et usandsynligt navn

Bag Quadro Corp. stod en mand ved navn Wade L. Quattlebaum. Navnet lyder måske bekendt – og det burde det også. Quattlebaum var nemlig ikke en videnskabsmand eller opfinder, men en brugtbilsforhandler fra South Carolina. I begyndelsen af 1990'erne forsøgte han at skabe en enhed, der kunne finde tabte golfbolde. Men af en eller anden grund endte han med at påstå, at hans opfindelse kunne detektere alt fra narkotika og alkohol til våben, eksplosiver, specifikke personer, ædle metaller, døde kæledyr, vildtlevende dyr – og ja, også golfbolde.

Enheden var udstyret med en såkaldt "locator card", der angiveligt indeholdt en "signatur" af det stof eller objekt, der skulle detekteres. Avancerede modeller havde endda en slot, hvor brugeren kunne indsætte et polaroidbillede af det ønskede objekt. Men som FBI senere ville konstatere, var enheden blot en tom plastikboks med et par ledninger og en radioantenne, der ikke engang var forbundet til noget.

FBI afslørede svindlen – men det stoppede ikke salget

Agent Ron Kelly fra FBI blev opmærksom på enheden, da en politibetjent fortalte om den. Skeptisk købte Kelly enheden og undersøgte den nærmere. Ved hjælp af en røntgenmaskine kunne han se, at enheden var helt hul. Den eneste metalgenstand inde i boksen var et par ledninger og en radioantenne – og de var ikke engang forbundet til hinanden. Antennen var simpelthen taget fra en gammel transistorradio.

Kelly konkluderede hurtigt, at enheden var en ren svindel. Alligevel havde Quadro Corp. allerede solgt enheder til politi og skoler for mellem $400 og $8.000 stykket. De fleste købere var overbevist om, at enheden virkede, og trods de åbenlyse mangler fortsatte salget.

Politiet og skolerne faldt for svindlen

I Texas og Florida blev enhederne taget i brug af politiet. Resultaterne var dog blandede. En Texas-narkotikaenhed rapporterede, at de undertiden fandt noget, men succesraten lå på omkring 50%. Til sammenligning havde Texas en opklaringsrate på voldelig kriminalitet på knap 40% – så den tomme plastikboks med en radioantenne var ikke nødvendigvis værre end andre metoder.

Men det var ikke kun politiet, der blev snydt. Flere skoledistrikter i Kansas betalte $955 pr. enhed for at få enheden installeret på deres lokaliteter. Der er ingen optegnelser over, hvorvidt enhederne nogensinde fandt noget brugbart – men det er klart, at skolerne havde brugt skatteydernes penge på en åbenlys svindel.

Konsekvenserne af svindlen

Selvom FBI og andre myndigheder senere advarede mod Quadro Tracker, fortsatte firmaet med at sælge enhederne i nogle år. Først da medierne begyndte at rapportere om svindlen, blev salget langsomt stoppet. I dag er Quadro Tracker et eksempel på, hvor langt nogle mennesker er villige til at gå for at tjene penge – og hvor let det er at snyde offentlige institutioner, der desperat forsøger at øge sikkerheden.

Historien om Quadro Tracker minder os om, at vi altid skal være kritiske over for påstande, der lyder for gode til at være sande. Selv i en tid med avanceret teknologi og videnskabelige fremskridt, er der stadig plads til de mest åbenlyse svindlerier – hvis bare nogen er villige til at tro på dem.