George Saunders’ nye roman udfordrer os til at forholde os til klimaansvar og tilgivelse

En roman om klimaansvar og menneskelig svaghed

Den amerikanske kongresforsamling forsøger for tiden at beskytte de store olieselskaber mod erstatningskrav for deres rolle i klimakrisen. Det er blot det seneste skridt i en årelang strategi, hvor fossile brændstoffer har udsat os for klimakatastrofer gennem decennier med bevidst vildledning.

Millioner af amerikanere oplever allerede konsekvenserne: hedebølger, skovbrande, oversvømmelser og tørke. Disse katastrofer var olieselskaberne klar over for årtier siden. Interne dokumenter vidnede om "globalt katastrofale" skader, der ville true menneskers overlevelse og skabe "flere storme, flere tørkeperioder og flere oversvømmelser".

En åndelig rejse gennem skyld og tilgivelse

I sin seneste roman, Vigil, udforsker George Saunders disse temaer gennem historien om K.J. Boone, en døende olieeksekutiv, der i sine sidste timer bliver besøgt af Jill, en ånd, der skal guide ham gennem døden. Bogen stiller det centrale spørgsmål: Hvordan balancerer vi ansvar og nåde, når der er blevet begået stor uretfærdighed – som olieselskabernes klimavildledning?

Saunders har tidligere arbejdet for at stille fossile brændstoffer til regnskab for deres klimaskader. Men i denne roman nærmer han sig emnet fra en helt anden vinkel. I et interview med Aaron Regunberg diskuterer Saunders spændingen mellem retfærdighed og medfølelse, kunstens rolle i social forandring og, hvordan vi finder trøst i en verden, der allerede er ramt af alvorlig klimakatastrofe.

Et agitatorisk værk, der splitter læserne

Saunders indrømmer, at Vigil har været en bog, der deler læserne. Nogle elsker den, andre hader den. "Det er en bog, der vækker folk," siger han. "Målet var at gøre læserne mere opmærksomme på verden omkring dem og måske føle en større kærlighed til den."

Saunders erkender, at bogen er blevet en udfordring for mange. "Det er rart at have skabt noget nyt, selvom det er irriterende for nogle," siger han.

Et chokerende slutningspunkt

Regunberg indrømmer, at han var oprørt over bogens slutning. "Vi lever i en verden, hvor de magtfulde sjældent stilles til ansvar," siger han. Saunders svarer: "Mange reagerede enten med 'Det var den smukkeste slutning' eller 'Jeg hader den'. Fortæl mig, hvad der irriterede dig."

Saunders’ roman udfordrer os til at reflektere over, hvordan vi håndterer skyld, ansvar og tilgivelse i en tid, hvor klimakatastroferne allerede er en realitet.