Global skibsfart nærmer sig klimamål: Nyt rammeværk for netto-nul udledninger reddet

Efter flere års forhandlinger og forsinkelser er verdens lande igen kommet på rette spor mod at vedtage et globalt rammeværk for at reducere skibsfartens CO₂-udledninger. Det skete på International Maritime Organizations (IMO) seneste møde i London, hvor landene forsøgte at nå til enighed om et nyt netto-nul-rammeværk.

Det foreslåede rammeværk havde været planlagt til at blive godkendt af medlemslandene ved udgangen af 2025. Men USA’s indblanding førte til, at forhandlingerne brød sammen sidste år. USA blev beskyldt for at føre en aggressiv forhandlingstaktik, der førte til, at rammeværket blev midlertidigt blokeret. Siden da har USA, andre store olieproducerende lande og visse erhvervsgrupper forsøgt at fjerne eller svække CO₂-prisfastsættelsen i rammeværket.

På MEPC84-mødet i London sidste uge forsøgte landene igen at nå til enighed. Mens modstandere hævdede at søge konsensus, pointerede fortalere som Brasilien, EU og flere ø-stater i Stillehavet, at rammeværket allerede var en omhyggeligt afbalanceret løsning. Liberia og Panama – som repræsenterer en tredjedel af verdens kommercielle skibsfart – fremlagde sammen med Argentina et modforslag, der effektivt fjernede CO₂-prisfastsættelsen fra rammeværket.

Til trods for modstanden overlevede rammeværket forhandlingerne, og IMO har nu besluttet at genoptage arbejdet med målet om at vedtage det endelige rammeværk på mødet i december 2026.

Hvorfor blev netto-nul-rammeværket forsinket?

I april 2025 havde landene på IMO’s MEPC83-møde allerede vedtaget et netto-nul-rammeværk, på trods af at USA trak sig fra forhandlingerne halvvejs igennem. Men i oktober 2025 brød forhandlingerne sammen, efter at amerikanske forhandlere blev beskyldt for at føre en aggressiv og uretfærdig taktik. USA’s handlinger førte til, at rammeværket ikke blev formelt vedtaget.

Det foreslåede rammeværk skulle have været en praktisk løsning til at nå det globale netto-nul-mål for skibsfart, som IMO vedtog i 2023. Målet er af stor betydning, da international skibsfart står for mere end 2% af verdens samlede CO₂-udledninger og ikke er omfattet af Paris-aftalen.

Hvem modsætter sig netto-nul-rammeværket?

Modstanden mod rammeværket kommer primært fra lande med store olie- og gasinteresser samt visse erhvervsgrupper inden for skibsfart. Disse lande og grupper ønsker at fjerne eller svække CO₂-prisfastsættelsen, som er en central del af rammeværket. USA har været den mest markante modstander, men også lande som Rusland og Saudi-Arabien har været kritiske.

Fortalere for rammeværket, herunder EU, Brasilien og flere ø-stater i Stillehavet, hævder imidlertid, at rammeværket allerede er en omhyggeligt afbalanceret løsning, der tager højde for forskellige interesser. De understreger, at det er nødvendigt med en global løsning for at sikre, at skibsfarten bidrager til de globale klimamål.

Hvad var resultatet af IMO’s seneste møde?

På det seneste møde i London lykkedes det ikke at vedtage rammeværket endeligt, men landene blev enige om at fortsætte arbejdet med at genopbygge konsensus. IMO har nu sat en ny deadline for vedtagelsen til december 2026. Indtil da vil landene arbejde på at finde en løsning, der kan tilfredsstille både modstandere og fortalere.

Selvom der stadig er uenighed om detaljerne, er det tydeligt, at de fleste lande er enige om, at der er brug for en global løsning for at reducere skibsfartens CO₂-udledninger. Det nye rammeværk forventes at omfatte en CO₂-afgift og et kreditsystem, der skal sikre, at skibsfarten bidrager til de globale klimamål.