Højesteret indskrænker Voting Rights Act’s rækkevidde

USA’s Højesteret afsagde i går to betydningsfulde domme, der begge indskrænker borgerrettigheder på hver sit område. Den første berører valgkredse og racediskrimination, mens den anden handler om ytrings- og foreningsfrihed.

Valgkredse og Voting Rights Act: Højesteret strammer reglerne

I sagen Louisiana v. Callais afgjorde Højesteret med seks stemmer mod tre, at en nyoprettet flertals-sorte valgkreds i Louisiana var ulovligt udformet. Baggrunden var en langvarig strid om, hvorvidt delstaten havde overtrådt Voting Rights Act ved at udforme valgkredse på en måde, der diskriminerede sorte vælgere.

I 2022 havde en gruppe vælgere anlagt sag mod Louisianas kongreskort og hævdede, at det var racistisk udformet. En føderal dommer gav dem ret, hvorefter Louisiana tilføjede en ny flertals-sorte valgkreds for at overholde loven. Men en anden gruppe vælgere anlagde herefter sag mod denne nye valgkreds og argumenterede, at den var et ulovligt racial gerrymandering – dvs. en bevidst udformning af valgkredse for at favorisere bestemte grupper.

Højesteret slog fast, at Voting Rights Act kun kan anvendes, når der er klare beviser for, at en delstat med vilje har udformet valgkredse for at begrænse sorte vælgeres indflydelse. Domstolen konkluderede, at den oprindelige sag fra 2022 ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for en sådan intentional discrimination.

Retsskrivende dommer Samuel Alito, som førte flertallets mening, understregede, at Voting Rights Act kun bør anvendes, når der er en stærk indikation på, at en delstat har handlet med racediskrimination som motiv. Retsskrivende dommer Elena Kagan, der førte mindretallets mening, argumenterede imidlertid, at loven også bør kunne anvendes mod valgkredse, der indirekte diskriminerer, selvom de er udformet på tilsyneladende neutral vis.

Med Alitos synspunkt som gældende ret, er Voting Rights Act nu blevet betydeligt svækket i sager om valgkredse. Det vil blive langt sværere at udfordre racediskriminerende valgkredse i fremtiden.

Ytrings- og foreningsfrihed: Domstolen beskytter donors anonymitet

I den anden sag, First Choice Women’s Resource Centers v. Davenport, drejede det sig om retten til at holde donors anonyme. Sagen begyndte, da New Jersey’s justitsminister udstedte en subpoena (retslig fogedforfølgning) mod en religiøs organisation, der yder rådgivning til gravide i forbindelse med abortmodstand. Organisationen blev tvunget til at afsløre sine donors identiteter, hvilket organisationen anlagde sag imod.

En føderal domstol afviste imidlertid sagen med den begrundelse, at subpoenaen i sig selv ikke udgjorde en tilstrækkelig juridisk skade for organisationen. Højesteret omgjorde imidlertid denne afgørelse med enstemmighed og slog fast, at en subpoena, der kræver afsløring af donors, kan udgøre en krænkelse af foreningsfriheden under Forfatningens Første Tillægsartikel.

Retsskrivende dommer Neil Gorsuch skrev i dommen, at en juridisk skade ikke kun opstår, når der er tale om fysisk eller økonomisk skade. En krænkelse af grundlæggende rettigheder, som retten til anonymitet, kan også udgøre en tilstrækkelig skade til at føre sag.

Dommen betyder, at religiøse og andre organisationer fremover kan modsætte sig subpoenaer, der kræver afsløring af donors, hvis de mener, at det vil true deres medlemmers eller støtters sikkerhed eller integritet.

Konsekvenser for fremtidige sager

De to domme sender klare signaler om, hvordan Højesteret fremover vil tolke borgerrettigheder og forfatningsmæssige rettigheder:

• Voting Rights Act: Højesteret kræver nu klare beviser for intentional discrimination for at anvende loven. Det bliver sværere at udfordre racediskriminerende valgkredse.
• Foreningsfrihed: Domstolen styrker retten til anonymitet for donors til religiøse og andre organisationer. Subpoenaer, der kræver afsløring af donors, kan nu udfordres i retten.

Eksperter forventer, at dommene vil få stor betydning for kommende sager om valgret, racespørgsmål og ytringsfrihed i USA.