John Roberts’ dommedømt arv: Hvordan højesteretspræsidenten svigtede retfærdigheden

Chief Justice John Roberts har leveret to citater, som sandsynligvis vil stå øverst i hans nekrolog i New York Times. Det første lød under hans bekræftelseshøring i 2005: „Min opgave er at dømme bold og strike – ikke at spille eller slå.” Ordene skulle signalere neutralitet og fravær af politisk dagsorden. I stedet blev citatet en fast del af det konservative juridiske leksikon og gentaget af adskillige højesteretsnominerede.

Men som vi siden har erfaret, var det en løgn. Roberts var ikke nogen neutral dommer – han var en aktiv spiller, der slog med fuld kraft. Et eksempel er hans afgørende rolle i Citizens United-dommen fra 2010, hvor han med omhu sikrede, at beslutningen fjernede grænser for kampagnefinansiering. Som Jeffrey Toobin beskrev det i The New Yorker, var Roberts ikke en dommer, men en slagmand på steroider, der forsøgte at slå bolden ud af parken.

De efterfølgende 16 år har vist konsekvenserne af denne beslutning. Citizens United er blevet en af de mest skadelige afgørelser i amerikansk historie, der har overleveret demokratiet på et sølvfad til milliardærer som Peter Thiel og Elon Musk – mænd, der intet andet end foragt har for demokratiet.

„Stop at diskriminere på grundlag af race – ved at stoppe med at diskriminere på grundlag af race”

Det andet berømte citat lyder: „Den måde at stoppe diskrimination på grundlag af race er at stoppe med at diskriminere på grundlag af race.” Ordene faldt i 2007, da Roberts’ flertal i højesteret afgjorde, at frivillige integrationsbestræbelser i amerikanske skoler var forfatningsstridige. Afgørelsen kom i sagen om skoledistrikterne i Seattle og Louisville, hvor Roberts fastslog, at race ikke måtte spille nogen rolle i skoleplaceringer – heller ikke i forsøg på at fremme integration.

Liberale advarede om, at dommen ville føre til gensegregering af amerikanske skoler. Konservative afviste bekymringerne og hævdede, at USA havde ændret sig siden Brown v. Board of Education i 1954. Men virkeligheden har vist sig at være en anden. En undersøgelse fra Axios i 2024 viste, at antallet af „intensivt segregerede skoler” – hvor mindst 90 procent af eleverne er hvide – er steget fra 7,4 procent i 1988 til et endnu højere niveau i 2022.

Resultatet er en skolevæsen, der er mere opdelt endnog nogensinde siden 1950’erne. Roberts’ ord har ikke ført til mindre diskrimination – de har tværtimod cementeret racedeling i det amerikanske samfund.

„Roberts har ikke været en dommer, der dømmer. Han har været en aktør, der aktivt former amerikansk lovgivning i en retning, der favoriserer magtfulde interesser på bekostning af retfærdighed og lighed.”

En arv præget af skuffelse

John Roberts’ tid som højesteretspræsident har været præget af kontroversielle afgørelser, der har svækket borgerrettigheder, udvidet magten for de rigeste og undermineret demokratiske institutioner. Fra Voting Rights Act til abortloven har Roberts’ flertal ofte stemt for at indskrænke rettigheder og styrke konservative interesser.

Hans berømte citater har vist sig at være tomme ord. I stedet for at være en neutral dommer har Roberts været en central figur i at forme USA til et land, hvor magt og rigdom dikterer lovene – ikke retfærdighed.