Den amerikanske musical ‘Schmigadoon!’ havde premiere på Broadway i mandags på Nederlander Theatre. Produktionen er baseret på Apple TV’s populære serie fra 2021, skabt af Lorne Michaels (kendt fra Saturday Night Live) med manuskript, sangtekster og musik af Cinco Paul.

Overgangen fra tv til scene er blevet tilpasset med Christopher Gattelli som ny instruktør, mens Barry Sonnenfeld fortsætter som koreograf. Gattelli har tidligere stået bag genoplivningen af musicalen Death Becomes Her i 2024, men i modsætning til den succesfulde opsætning, er Schmigadoon! på scenen ingen videreudvikling af TV-versionen.

Musicalen er en næsten direkte kopi af seriens første sæson. Historien følger to New York-læger, der under en campingtur i Catskill-bjergene pludselig befinder sig i en magisk musical-verden fyldt med sange og plot-elementer inspireret af klassiske musicals fra 1940- og 1950’erne. Blandt de mest tydelige referencer er Carousel, The Music Man og Brigadoon.

En gennemgående joke i forestillingen er, at den ene læge, Josh Skinner, hader musicals og konstant kommenterer absurditeten i, at folk pludselig begynder at synge og danse. Publikum bliver altså bedt om at betale dyrt for at se en live-opførelse af en joke, der allerede var blevet udtømt i TV-serien.

Skuespillerne Alex Brightman og Sara Chase, der spiller lægerne, formår at give figurerne en mere afslappet og charmerende fremtoning end deres tv-modstykker. Blandt de øvrige medvirkende skiller Maulik Pancholy sig ud med en elskværdig præstation som den naive præst Reverend Layton. Den mest mindeværdige rolle tilfalder imidlertid Afra Hines, der spiller den arrogante grevinde Gabriele Von Blerkom. Hines leverer en imponerende imitation af Carrie Coons rollefigur fra The Gilded Age, snarere end den originale skildring fra The Sound of Music.

På trods af et par stærke præstationer og en velkendt ramme, fremstår Schmigadoon! på Broadway som en mangelfuld og upræcis kopi af den oprindelige serie. Kritikerne peger på, at forestillingen mangler den fornødne originalitet og dybde til at retfærdiggøre de høje billetpriser.

Kilde: The Wrap