Trumps nye pensionsordning løser ikke de reelle problemer

Trumps nye pensionsportal: Et skridt i den rigtige retning – eller blot en politisk gestus?

Præsident Donald Trump og Kongressen ønsker at hjælpe amerikanerne med at spare mere op til pensionen. Og det er der god grund til. Opsparing er fundamentet for økonomisk tryghed og en forudsætning for en stabil fremtid. På samfundsniveau finansierer opsparing investeringer, der øger produktionen, hæver lønninger og driver økonomisk vækst. Et samfund, der ikke sparer, lever langsomt af sin fremtid.

Men hvad bør politikerne egentlig gøre for at fremme opsparing? Den første prioritet bør være at fjerne de statslige barrierer, der hæmmer opsparing. Det inkluderer Social Security-systemets design, som giver dårlige incitamenter til at spare op, samt et skattesystem, der beskatter opsparede midler to gange – både som indkomst og som afkast af investeringer. Derudover ville en reduktion af den massive statsgæld, som truer med at udløse inflation og underminere opsparingens værdi, være afgørende.

Men det er ikke det, Trump har i tankerne med sin nye executive order. I stedet lancerer han TrumpIRA.gov, en hjemmeside, hvor arbejdstagere uden arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger kan vælge private opsparingskonti. Nogle vil endda kunne modtage en statslig match på op til 1.000 dollars om året.

Hvad siger lovforslaget bag tiltaget?

Baggrunden for Trumps initiativ kan spores til et bipartisan lovforslag, der aktuelt behandles i Kongressen. Retirement Savings for Americans Act foreslår, at arbejdstagere med indkomster under den nationale median automatisk bliver tilmeldt nye pensionskonti med statslige bidrag. Ifølge RAND Corporation ville omkring 63 millioner arbejdstagere være berettigede til disse konti, og 42 millioner ville kunne modtage statslige tilskud.

Lovforslaget har bred støtte. Wall Street ser nye kunder, progressiver ser udvidet statslig indblanding, og nogle konservative ser det som en vej til privatisering af Social Security. Men eksperter opfordrer til skepsis.

Er Saver’s Match en ny idé?

Den statslige match på op til 1.000 dollars er ikke en opfindelse af Trump. Den blev indført med SECURE 2.0 Act i 2022 under præsident Joe Biden. Trumps tiltag fremskynder blot implementeringen og gør den mere synlig. Men omkostningerne er betydelige. Ifølge Cato Institute ville en udvidelse af ordningen koste amerikanske skatteydere 9,3 milliarder dollars frem til 2032, hvis den følger lovforslagets nuværende udformning. En fuld implementering af det bipartisan lovforslag anslås at koste 285 milliarder dollars over det første årti.

Det er store summer, især når man tager i betragtning, at Social Security allerede står over for et 28 billioner dollars underskud på lang sigt. Men de økonomiske bekymringer er ikke det største problem. Det største problem er, at tiltagets fortalere misforstår årsagerne til, at lavindkomsthusholdninger ikke sparer op.

Fejldiagnosticeret problem

Årtier med økonomisk forskning viser en klar tendens: Lavindkomsthusholdninger sparer ikke op, fordi de mangler incitamenter – ikke fordi de mangler muligheder. Mange lavindkomstfamilier lever fra løn til løn og har ikke råd til at binde penge i opsparingskonti med begrænset likviditet. Derudover er de eksisterende ordninger ofte for komplicerede og ikke tilpasset deres økonomiske situation.

I stedet for at indføre nye, dyre ordninger med statslige tilskud, bør politikerne fokusere på at fjerne de barrierer, der allerede eksisterer. Det inkluderer at forenkle skattesystemet, gøre opsparingsordninger mere fleksible og sikre, at Social Security-systemet giver bedre incitamenter til at spare op.

«Et samfund, der ikke sparer, lever af sin fremtid. Men nye tiltag bør adressere de reelle problemer – ikke blot skabe illusionen af en løsning.»

Konklusion: Et tiltag med gode intentioner, men tvivlsom effekt

Trumps nye pensionsportal og det bagvedliggende lovforslag har til formål at hjælpe amerikanerne med at spare mere op. Men kritikerne har ret i, at tiltaget ikke løser de grundlæggende problemer. I stedet risikerer det at blive en dyr byrde for skatteyderne og en politisk gestus uden reel effekt.

For at sikre en reel forbedring af opsparingskulturen bør politikerne i stedet fokusere på at fjerne de eksisterende barrierer og gøre opsparing mere tilgængelig og attraktiv for alle samfundslag.