Spirit Airlines er død. Og det er faktisk en god nyhed.

Det er ikke, fordi vi ønsker, at de ansatte mister deres job. Men som økonom og kommentator har jeg aldrig forstået, hvorfor et så elendigt luftfartsselskab overhovedet kunne eksistere. Nu er det slut. Og det er et tegn på, at markedet endelig har sagt fra over for en virksomhed, der har udnyttet sine kunder og medarbejdere i årevis.

Dette er ikke bare en historie om et konkursramt flyselskab. Det er en historie om magt, konkurrence og forfald – en proces, som forfatteren og aktivisten Cory Doctorow har døbt ’enshittification’.

Teorien forklarer, hvordan gigantiske virksomheder som Amazon, techgiganter og nu også luftfartsselskaber langsomt bliver værre for forbrugerne, mens de samtidig bliver mere profitable for aktionærerne. Og det er ikke et tilfældigt fænomen – det er en strukturel udvikling, der truer både økonomien og demokratiet.

Hvad er enshittification?

I 2023 introducerede Doctorow begrebet for at beskrive, hvordan Amazon – som engang lovede at være ‘jordens mest kundecentrerede virksomhed’ – er blevet til en endeløs reklamescroll, hvor de bedste resultater ikke længere handler om kvalitet, men om, hvem der betaler mest for annoncering.

Et eksempel: Søger du på ‘kattelejer’ på Amazon, fylder de første fem skærme med annoncer. Først kommer der en annonce for en hundebur – en vare, som Amazon selv producerer og sælger. Derefter følger flere lag af annoncer, blandt andet mærket som ‘højt vurderet’, selvom de blot er betalt placeringer. Faktisk udgør annoncerne over halvdelen af det første indhold, du ser.

Denne udvikling er ikke tilfældig. Amazon har bygget en $31 milliarders annonseforretning ind i sin detailhandel. Virksomheden tjener ikke længere penge på at levere de bedste produkter, men på at sælge annoncer og udnytte sin dominerende position til at presse både købere og sælgere.

Monopol og monopsoni: Når magten bliver for stor

Doctorows pointe er enkel: Når en virksomhed bliver så stor, at den kontrollerer både udbud og efterspørgsel – altså både købere og sælgere – forsvinder incitamentet til at levere kvalitet. I stedet handler det om at udnytte sin magt til at tage så meget som muligt, inden systemet bryder sammen.

Dette fænomen kalder økonomer for monopol og monopsoni. Et monopol betyder, at der kun er én sælger, mens et monopsoni betyder, at der kun er én køber. Når en virksomhed opnår begge dele, kan den diktere priser og vilkår, uanset hvad der er bedst for forbrugerne.

Spirit Airlines var et eksempel på dette. Selskabet udnyttede sin position til at hæve priserne, reducere service og ignorere klager fra kunderne. Da konkurrencen forsvandt, havde de ingen incitament til at blive bedre. Først da markedet endelig reagerede – ved at lade selskabet gå konkurs – blev det klart, hvor slemt systemet var blevet.

Enshittification spreder sig til hele økonomien

Men det stopper ikke med Amazon og flyselskaber. Ifølge Doctorow er enshittification en ‘stor forrådnelse’, der æder sig ind i hele techbranchen og efterhånden resten af økonomien.

Han peger på flere eksempler:

  • Sociale medier: Platforme som Facebook og X (tidligere Twitter) er blevet fyldt med reklamer, algoritmer, der fremmer splittelse, og indhold, der maksimerer engagement – uanset sandhed eller kvalitet.
  • Streamingtjenester: Netflix og Disney+ har hævet priserne, reduceret indhold og indført reklamer, selvom de tidligere lovede det modsatte.
  • Detailhandel: Ud over Amazon oplever butikskæder som Walmart og Target en lignende udvikling, hvor annoncer og egne mærkevarer trænger ud konkurrenternes produkter.
  • Luftfart: Ikke kun Spirit Airlines, men også andre lavprisselskaber som Ryanair og easyJet har indført skjulte gebyrer, dårlig service og aggressive prispolitikker, fordi konkurrencen er blevet svagere.

I alle disse tilfælde er incitamenterne blevet forvredne. Virksomhederne prioriterer ikke længere at levere værdi til kunderne – de prioriterer at udvinde så mange penge som muligt, inden systemet bryder sammen.

Hvad betyder det for samfundet?

Enshittification er ikke bare et økonomisk problem. Det er et demokratisk problem.

Når store virksomheder får for meget magt, kan de påvirke politik, medier og endda lovgivning til deres fordel. De kan undgå regulering, presse leverandører og udnytte forbrugere uden konsekvenser. Og når konkurrencen forsvinder, bliver innovationen hæmmet, priserne stiger, og kvaliteten falder.

Som Doctorow skriver i Financial Times i 2024:

‘Vi lever i en tid med stor forrådnelse. Og det er ikke tilfældigt – det er resultatet af årtiers koncentration af magt.’

Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre ved det. Nogle forslag inkluderer:

  • Stærkere konkurrencelovgivning: Regeringerne skal bryde monopoler og monopsonier, inden de bliver for store.
  • Transparens og regulering: Annoncer og algoritmer skal reguleres, så forbrugerne kan vide, hvad de betaler for.
  • Støtte til konkurrerende aktører: Små virksomheder og nye spillere skal have bedre muligheder for at konkurrere.
  • Forbrugerbevidsthed: Vi skal være kritiske over for de platforme og virksomheder, vi bruger – og støtte dem, der faktisk leverer værdi.

Spirit Airlines’ konkurs er en advarsel. Det er et tegn på, at systemet er blevet for skævt, og at magten er blevet koncentreret hos for få. Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi, at hele økonomien ender som Amazon: En skygge af, hvad den engang var – fyldt med annoncer, dårlige produkter og en følelse af håbløshed.