Hvorfor kan den amerikanske regering ikke rejse tiltale for 'indre terror'?

Vicepræsident J.D. Vance og den udgående sikkerhedschef for Department of Homeland Security (DHS), Kristi Noem, har begge beskrevet aktivisten Renée Good som en 'indre terrorist', efter hun blev skudt tre gange i sin bil af en føderal immigrationsbetjent. To uger senere blev Alex Pretti ramt af mindst ti skud af betjente. Hvide Hus' stabschef Stephen Miller betegnede ham efterfølgende som 'en indre terrorist, der forsøgte at myrde føderale retshåndhævere'.

I oktober 2025 blev Border Patrol-officeren Marimar Martinez skudt fem gange i sin bil af en betjent. I modsætning til Good og Pretti overlevede Martinez. DHS klassificerede hende som 'indre terrorist', fordi hun angiveligt havde 'kørt ind i' betjentenes køretøj, mens det var 'blokeret'. Selvom Martinez senere beviste i retten, at betjentene havde ramt hendes bil først, nægtede DHS at trække sin påstand tilbage.

På trods af myndighedernes hyppige brug af begrebet 'indre terror' eksisterer der ingen føderal lov, der gør det muligt at rejse tiltale for det. Føderal lov definerer indre terror som kriminelle handlinger, der er 'farlige for menneskeliv', og som har til formål at skræmme civile eller påvirke regeringens politik. FBI understregede i en notits fra november 2020, at dette blot er en 'definitorisk bestemmelse, ikke en tiltalebestemmelse'.

Myndighederne foretrækker i stedet begrebet 'indre voldelig ekstremisme', fordi 'ideologien bag og promoveringen af sådanne holdninger ikke er forbudt i USA'. Alligevel tillader føderale strafferetlige retningslinjer en 'forhøjet straf', hvis en forbrydelse involverer 'indre eller international terror'. Dette åbner imidlertid op for misbrug.

Da ledere af den højreorienterede gruppe Proud Boys blev dømt for at organisere stormen på USA's Kongres den 6. januar 2021, hævdede anklagere, at volden den dag var 'ligeså alvorlig som at sprænge en bygning i luften'. Dommeren var uenig, men mente alligevel, at 'den konstitutionelle situation den dag var så følsom, at den krævede en betydelig straf'. Han anvendte derfor terrortilføjelsen og idømte hver af dem over ti års fængsel. (Alle deltagere blev benådet af præsidenten i 2025.)

I løbet af de seneste 25 år har erfaringerne vist, at regeringen ikke spilder en eneste lejlighed til at udvide sin magt under dække af at bekæmpe 'terror' – hvad enten det sker hjemme eller ude. Trump-regeringen har allerede gjort krav på retten til at betegne personer som 'indre terrorister' baseret på opfattede forseelser som 'anti-amerikanisme, anti-kapitalisme og anti-kristendom'. FBI brugte stormen på Kongressen som begrundelse for at udvide overvågningen af amerikanske borgere, der modsatte sig den daværende præsident Joe Biden.

Vi bør derfor være skeptiske over for yderligere udvidelser af magt, der påstås at bekæmpe 'terror'.