Hvorfor oliekrisen ikke rammer som i 1979 – trods høje priser

De amerikanske benzinpriser er steget til 4,11 dollar pr. gallon – en stigning på næsten en dollar siden sidste år. Alligevel viser forbrugerdata ingen dramatisk nedgang i benzinforbruget, trods krigen i Ukraine og de efterfølgende prisstigninger på olie. Hvorfor reagerer amerikanerne ikke som i 1979?

Ifølge David Doherty, chef for forskning i naturlige ressourcer hos BloombergNEF, skyldes det blandt andet, at den amerikanske økonomi og bilpark er blevet langt mere effektiv siden oliekrisen i 1970’erne.

Inflationen og pengenes værdi spiller også en stor rolle. En dollar køber i dag langt mindre end for fem eller ti år siden. Selvom benzinprisen er højere end tidligere, udgør den en mindre andel af de amerikanske husholdningers forbrug end i 1979 eller 2008.

I 2008 nåede prisen på benzin op på omkring 4 dollar pr. gallon – en pris, der dengang var historisk høj. I dag er 4 dollar ikke længere det samme. "En dollar i dag giver dig ikke engang en kop kaffe med havremælk, som den gjorde for ti år siden," forklarer Doherty.

Bilparkens udvikling er en anden nøglefaktor. Den amerikanske bilpark er blevet langt mere brændstofeffektiv gennem årtierne, og elbilerne er begyndt at gøre en forskel. Flere og flere amerikanere kan nu undgå benzinprisernes svingninger ved at skifte til elbiler.

Interessant nok skyldes en stor del af denne udvikling de såkaldte CAFE-standarder – regler, der blev indført efter oliekrisen i 1973 for at reducere USA’s afhængighed af importeret olie. Standarderne har tvunget bilproducenter til at fremstille mere brændstofeffektive biler over tid.

Selvom standarderne senere blev svækket under Trump-administrationen, har de allerede haft en varig effekt. Siden 1970 er USA’s olieforbrug kun steget med omkring 20%, mens økonomien er blevet mere end firedoblet. Det betyder, at økonomien i dag er langt mindre olieintensiv end tidligere.

Så selvom oliepriserne er høje, og 11 millioner tønder dagligt er ude af markedet på grund af blandt andet sanktioner og produktionsnedlukninger, er den amerikanske befolknings reaktion anderledes end i 1979. Forbruget falder ikke dramatisk, og husholdningerne mærker mindre af prissvingningerne end tidligere generationer.