USA's Højesteret afgør, om Roundup skal advare om kræftrisiko

Siden Bayer overtog det amerikanske kemivirksomhed Monsanto i 2018, har den tyske koncern afsat milliarder af dollars til at dække erstatningskrav fra mere end 100.000 amerikanere. De anklager Roundup, et ukrudtsmiddel med det aktive stof glyphosat, for at have forårsaget kræft og andre alvorlige helbredsproblemer. I februar indgik Bayer en forlig på 7,25 milliarder dollars i en gruppeklagesag.

Nu står et afgørende spørgsmål foran USA's Højesteret: Skal Roundup-advarslerne på etiketterne advare om kræftrisikoen ved glyphosat, selvom midlet er godkendt af de føderale miljømyndigheder?

Et af de uafgjorte sager drejer sig om John Durnell, der i 2019 sagsøgte Monsanto. Han hævdede, at han havde udviklet non-Hodgkin lymfom efter 20 års regelmæssig brug af Roundup i sit nabolag. I 2023 dømte en jury i Missouri Monsanto ansvarlig for ikke at have advaret om kræftrisikoen og tilkendte Durnell 1,25 millioner dollars i erstatning. Monsanto har afvist anklagerne og indbragt sagen i flere instanser.

Føderal lovgivning vs. delstatsregler

Spørgsmålet for Højesteret handler om, hvorvidt den føderale lovgivning Federal Insecticide, Fungicide, and Rodenticide Act (FIFRA) forhindrer delstater i at pålægge strengere advarsler end de føderale myndigheder kræver. Ifølge FIFRA er det Environmental Protection Agency (EPA) alene, der må godkende pesticiders etiketter. Delstaterne må ikke indføre regler, der strider mod eller går ud over de føderale krav.

Monsanto argumenterer for, at delstatsloven i Missouri – som forbyder salg af farlige produkter uden tilstrækkelige advarsler – er blevet overhalet af FIFRA. Selskabet mener, at EPA's godkendelse af Roundup's etiket bør forhindre yderligere retssager baseret på delstatslovgivning.

Højesteretsdommere stiller skarpt på videnskabelige opdateringer

Under høringen sidste uge udtrykte flere dommere skepsis over for Monsantos argument. Dommer Ketanji Brown Jackson spurgte, om en streng fortolkning af FIFRA ville betyde, at delstaterne ikke kunne reagere på ny forskning, der senere viser, at et godkendt produkt er farligt.

«Kan vi forestille os en verden, hvor et produkt er godkendt med en etiket, der anses for passende på registreringstidspunktet, men hvor ny forskning senere viser tvivl om produktets sikkerhed, inden EPA er forpligtet til at genoverveje godkendelsen?»
— Dommer Ketanji Brown Jackson

Dommer Amy Coney Barrett uddybede spørgsmålet: «Men kan EPA retsforfølge et selskab for vildledende mærkning, hvis selskabet ikke opdaterer etiketten med ny videnskabelig viden?»

Monsantos advokat, Paul Clement, svarede, at EPA har mulighed for at kræve opdaterede advarsler eller endda trække produktet tilbage gennem en regulær proces, der kan ankes til domstolene.

Afgørelsen fra Højesteret forventes at få stor betydning for fremtidige erstatningssager og producenternes ansvar for produktadvarsler i USA.