Broadway-musicalen 'Beaches' lever ikke op til sin kultstatus

Den nye Broadway-musical "Beaches", som havde premiere onsdag på Majestic Theatre, lover meget med sin kultstatus som udspring for Paul Rudnicks satiriske film "In & Out" fra 1997. I en scene i den komedie bliver en homoseksuel soldat afsløret og stillet for krigsret, fordi han gemmer en VHS-kopi af "Beaches" med Bette Midler i sin skab. Men musicalen formår ikke at leve op til filmens kitschede charme.

Et øjeblik i forestillingen giver håb om, at musicalen måske kan leve op til sin filmiske arv. Da de to veninder Bertie (Kelli Barrett) og Cee Cee (Jessica Yosk) sammen med deres yngre jeger synger nummeret "Show the World Who You Are" – skrevet af Mike Stoller og Iris Rainer Dart – minder det om de ikoniske musikscener fra "Valley of the Dolls" fra 1967. Desværre er den fornøjelse, der kommer af en dårlig film, svær at genskabe på scenen. Her står skuespillerne bogstaveligt talt over for publikum, og deres præstationer fremstår ikke som en sjov fejltagelse, men som en bevidst dårlig beslutning.

Musicalens første akt lider under en overflod af scener, der viser Bertie og Cee Cees opvækst. Tempoet er for langsomt, og det giver en ubehagelig følelse af at overvære noget, der minder om JonBenét Ramseys tragiske skæbne. Cee Cee fremstilles som den frække pige, der bruger bandeord, mens Bertie er den naive, der ønsker at have et forhold til sin yndlingsfilmstjerne, Rock Hudson. Bertie refererer endda til oralsex som en "blow torch" – en formulering, der blot understreger musicalens manglende finesse.

Cee Cees kostumer, designet af Tracy Christensen, er ligeledes problematiske. De minder hverken om Bette Midlers ikoniske outfits fra "Beaches" eller "Stella", men bringer i stedet minder om Barbara Stanwycks kostumer fra "Stella Dallas".

Anden akt er mere sammenhængende og fri for de fleste jokes, takket være Berties kræftdiagnose. Mike Stollers sange er brugbare, men Iris Rainer Darts tekster halter langt bagefter. Der er ingen melodi, der kan måle sig med Stollers tidligere hits som "Yakety Yak" eller "Jailhouse Rock". For at kompensere for dette underskud slutter forestillingen med "Wind Beneath My Wings" – en sang, som Stoller ikke har skrevet. Den er skrevet af Jeff Silbar og Larry Henley, som kun nævnes i en "særlig tak" i programmet.

En så stor rod som "Beaches" krævede ikke én, men to instruktører: Lonny Price og Matt Cowart. Resultatet er en forestilling, der aldrig formår at finde sin rette tone – hverken musikalsk, dramatisk eller emotionelt.