Forskere har for første gang påvist, at en bestemt personlighedsbeskrivelse gør vores drømme mere bizarre og uforudsigelige. Et nyt studie, offentliggjort i tidsskriftet Communications Psychology, viser, hvordan vores vågne oplevelser og indre egenskaber former vores nattesøvn.

Drømmenes mysterium og personlighedens rolle

Spørgsmålet om, hvorfor vi drømmer, har optaget menneskeheden i årtusinder. Nu har et internationalt forskerhold taget et nyt skridt mod at løse gåden ved at analysere mere end 3.700 drømmeberetninger fra 207 deltagere mellem 2020 og 2024. Derudover indsamlede de data fra 80 personer under COVID-19-pandemiens første bølge i foråret 2020.

Resultaterne viser, at vores drømme ikke blot er tilfældige hjerneaktiviteter, men i høj grad påvirkes af både vores personlighed og ydre begivenheder. Under lockdown-perioden var drømmene præget af øget følelsesmæssig intensitet og referencer til begrænsninger, hvilket gradvist normaliserede sig igen i de efterfølgende år.

»Disse fund beviser, at både stabile personlighedstræk og tilfældige oplevelser former drømmens indhold,« forklarer forskningsleder Valentina Elce fra IMT School for Advanced Studies Lucca.

Hvem drømmer mest bizart?

Forskerne undersøgte deltagernes psykologiske og kognitive træk, demografi og søvnmønstre. Deltagerne skulle umiddelbart efter opvågning beskrive deres drømme ud fra parametre som bizarrenhed, levendighed, følelsesmæssig tone og graden af kontrol over begivenhederne i drømmen. Samtidig registrerede de deres vågne oplevelser løbende.

Ved hjælp af avancerede sprogmodeller analyserede forskerne drømmeberetningernes semantiske struktur og fandt en tydelig sammenhæng: personer, der ofte lader tankerne vandre i hverdagen, oplever også mere bizarre drømme.

»Vores resultater tyder på, at drømmenes bizarrenhed hænger sammen med en tendens til at dagdrømme. Dette understøtter teorien om, at drømme og dagdrømme deler en fælles neurologisk og kognitiv basis,«

Forskerne sammenlignede også data fra lockdown-gruppen, bestående af 60 kvinder og 20 mænd, med den øvrige gruppe. Analysen viste, at eksterne, følelsesmæssigt betydningsfulde begivenheder – som en global pandemi – kan ændre drømmens karakter over tid.

Hvad betyder dette for os?

Studiet kaster nyt lys over, hvordan vores sind bearbejder både indre og ydre påvirkninger. Mens tidligere forskning har fokuseret på drømmenes funktion, peger dette studie på, at vores personlighed i høj grad bestemmer, hvordan vi drømmer.

For eksempel kan personer med en tendens til at dagdrømme forvente mere uforudsigelige og fantasifulde drømme. Omvendt kan stabile perioder uden store livsændringer resultere i mere almindelige drømmeforløb.

Forskerne understreger dog, at drømme stadig rummer mange uudforskede aspekter. »Vi er kun lige begyndt at forstå, hvordan vores hjerne skaber disse oplevelser,« siger Elce.