Den amerikanske Højesteret har udstedt en usædvanlig afgørelse i sagen Smith v. Scott, der omhandler kvalificeret immunitet. Højesteret har godkendt en begæring om writ of certiorari, annulleret den tidligere dom og henvist sagen tilbage til den niende kredsdomstol for yderligere behandling med henvisning til afgørelsen i Zorn v. Linton.

Tre af højesteretsdommerne – Sonia Sotomayor, Elena Kagan og Ketanji Brown Jackson – stemte imod at genoverveje sagen. Dette er bemærkelsesværdigt, da det er sjældent, at dommere modsætter sig en GVR (Grant, Vacate, Remand), især når den nye præcedens allerede er fastlagt.

Sagen Smith v. Scott har været under behandling siden september 2025, mens Zorn v. Linton først blev behandlet i november 2025 og afgjort den 23. marts 2026. De tre dommere stemte også imod den tidligere afgørelse, hvilket tyder på en principiel uenighed med proceduren.

Hvorfor er dette usædvanligt?

En GVR sker typisk hurtigt efter en ny præcedens er fastlagt, men i dette tilfælde tog processen længere tid. Desuden er det sjældent, at dommere modsætter sig en GVR efter en ny afgørelse er truffet. Normalt kritiseres Højesteret for at tage for mange sager direkte, uden at give lavere instanser mulighed for at anvende den nye lovgivning først.

Ifølge en gennemgang af tidligere sager er der kun få eksempler på, at dommere har stemt imod en GVR. Ofte stemmer de imod at give tilladelse til at genoptage sagen for at modsætte sig en GVR, men en direkte afvisning som her er usædvanlig.

Hvad betyder dette for sagen?

Selvom GVR-afgørelsen ikke afslutter sagen endeligt, kan den føre til, at sagen vender tilbage til Højesteret. De tre dissentierende dommere ønskede imidlertid at afslutte sagen om kvalificeret immunitet med det samme. Nogle analytikere mener, at dette kan være en stille protest mod, hvordan præcedens fastlægges via den såkaldte shadow docket – en procedure, hvor afgørelser træffes uden fuld mundtlig behandling.

Denne afgørelse er ikke blandt de mest betydningsfulde i dagens nyheder, men den rejser spørgsmål om Højesterets arbejdsmetoder og procedurer.

Kilde: Reason