Megan Thee Stallion taber anmodning om anti-cyberstalking-injunktion afvist af domstol

Domstol afviser Megan Thee Stallions anmodning om anti-cyberstalking-injunktion

En amerikansk domstol har afvist en anmodning fra den Grammy-vindende rapper Megan Thee Stallion om en permanent injunktion mod en online kritiker. Retten konkluderede, at den foreslåede begrænsning ville udgøre en ulovlig forhåndsbegrænsning af ytringsfriheden, hvilket er i strid med den amerikanske forfatning.

Sagen, Pete v. Cooper, opstod som følge af påstande om bagvaskelse og andre lovovertrædelser. Megan Thee Stallion anklagede den online personlighed Milagro Gramz (også kendt som Mobz World) for at have orkestreret en hævngerrig smædekampagne mod hende. Baggrunden for konflikten er rappens rolle i den tidligere domfældelse af den canadiske rapper Tory Lanez, som i 2022 blev fundet skyldig i at have skudt Megan Thee Stallion med en pistol.

En jury tildelte tidligere Megan Thee Stallion en erstatning på 75.000 dollars for bagvaskelse, overtrædelse af en floridiansk lov om spredning af manipulerede seksuelle billeder samt forårsagelse af følelsesmæssig lidelse. Derudover havde hun anmodet om en permanent injunktion, der skulle forhindre den anklagede i at kontakte hende direkte eller indirekte, herunder via tredje personer.

De otte punkter i den foreslåede injektion

Megan Thee Stallions anmodning omfattede otte specifikke begrænsninger:

• Forbud mod enhver form for kontakt, herunder gennem tredjeparter;
• Krav om, at den anklagede skal holde mindst 500 fod afstand til Megan Thee Stallion, hendes hjem og andre steder, hun opholder sig, samt 1.000 fod ved hendes koncerter;
• Forbud mod offentliggørelse af hendes private og personlige oplysninger;
• Forbud mod spredning af manipulerede seksuelle billeder af hende, herunder den såkaldte Deepfake-video;
• Forbud mod ytringer, der direkte eller indirekte kritiserer hendes vidneudsagn i Tory Lanez’ sag, hendes mentale tilstand, alkoholforbrug eller familie;
• Forbud mod kommunikation, der opfordrer til trusler eller vold mod hende, hendes team eller familie;
• Forbud mod chikane, trusler, stalking, cyberstalking, identitetstyveri eller anden foruroligende adfærd;
• Krav om fjernelse af alle tidligere udtalelser og opslag, der omhandler juryens dom.

Retten: Foreslået injektion er en ulovlig forhåndsbegrænsning

Retten afviste imidlertid anmodningen med henvisning til, at den foreslåede injektion ville udgøre en forhåndsbegrænsning af ytringsfriheden. Dommeren, Cecilia Altonaga fra den amerikanske sydlige distriktsdomstol i Florida, henviste til, at amerikanske domstole er delt i spørgsmålet om, hvorvidt permanente injunktioner mod bagvaskelse er tilladte.

Nogle domstole betragter sådanne begrænsninger som per definition uforfatningsmæssige, mens andre åbner for muligheden under specifikke omstændigheder. Selvom seks føderale appelretter har accepteret princippet om, at en nøje afgrænset permanent injektion kan være tilladt efter en fuld retssag, fastslog retten, at dette ikke var tilfældet her.

Retten bemærkede, at Megan Thee Stallion ikke havde dokumenteret, at den anklagede var en "ufinansieret bagvasker", der havde behov for yderligere incitamenter til at fjerne sine udtalelser. Desuden omfattede den foreslåede injektion forbud mod udtalelser, der ikke var blevet fremsat siden retssagen i november 2025, hvilket gjorde den for bred og upræcis.

Dommeren understregede, at en injektion mod bagvaskelse, hvis den overhovedet er tilladt, skal være strengt afgrænset og ikke forbyde udtalelser, der endnu ikke er blevet fastslået som bagvaskende.

Baggrunden for konflikten

Konflikten mellem Megan Thee Stallion og Milagro Gramz opstod i kølvandet på Tory Lanez’ domfældelse. Rappersagen, der blev bredt dækket i medierne, førte til, at Megan Thee Stallion blev et centralt vidne i sagen. Ifølge hende selv blev hun herefter udsat for en intensiv smædekampagne online, herunder spredning af manipulerede billeder og falske påstande om hendes personlige liv.

Juryens afgørelse i november 2025 fastslog, at Milagro Gramz havde været involveret i spredningen af falske og skadelige udtalelser, hvilket førte til erstatningskravet. Domstolen afviste imidlertid den foreslåede permanente injektion, da den fandt, at den ville stride mod ytringsfriheden.

Sagen fortsætter nu med at undersøge de juridiske og etiske grænser for online adfærd, herunder spredning af manipulerede medier og cyberstalking.