Flere amerikanske universiteter lukker: Hvad betyder det for fremtidens uddannelse?

Hampshire College i Amherst, Massachusetts, er det seneste eksempel på et amerikansk universitet, der må lukke dørene. Skolen annoncerede for nylig, at den vil ophøre med at optage nye studerende efter efterårs-semesteret 2026. Grundlagt i 1965 med det formål at genopfinde den liberale kunstuddannelse, har Hampshire blandt andet talt dokumentarfilmmageren Ken Burns og skuespillerne Lupita Nyong’o og Liev Schreiber blandt sine alumner.

Men Hampshire er blot ét af mange universiteter, der kæmper for at overleve. Ifølge Jon Marcus, senioruddannelsesreporter ved Hechinger Report, er omkring 100 amerikanske universiteter blevet nødt til at lukke siden coronapandemien. Mange flere står over for en usikker fremtid i det kommende årti. Mens store offentlige universiteter og velbeslåede private skoler som Harvard og Yale fortsat er stabile, er mindre regionale universiteter i stigende grad truet af lukning.

Denne udvikling kan få alvorlige konsekvenser. Færre universiteter betyder færre muligheder for studerende, og for nogle kan det helt lukke døren til en højere uddannelse. For at forstå årsagerne til lukningerne og deres betydning for fremtidens amerikanske uddannelsessystem, har Today, Explained-værten Sean Rameswaram talt med Jon Marcus. Her er et uddrag af samtalen, redigeret for længde og klarhed.

Hvad førte til Hampshires nedtur?

Som mange andre små universiteter havde Hampshire en række problemer, der havde hobet sig op gennem årene. Problemerne var ikke skjult, men alligevel blev skolen holdt i live af en loyal gruppe alumner, herunder flere succesrige personer inden for især kunstverdenen. Skolens endowment var imidlertid lille, og antallet af studerende var i konstant tilbagegang. Ved lukningen havde Hampshire færre end 800 studerende tilbage og en gæld på 21 millioner dollars.

Gæld er en afgørende, men ofte overset faktor i denne sammenhæng. Når folk tænker på gæld i forbindelse med universiteter, tænker de typisk på studielån, men der findes også institutionel gæld. Mange universiteter har optaget betydelige lån, og afdragene på disse lån belaster i stigende grad deres driftsbudgetter.

For at tiltrække studerende benytter universiteter sig af en taktik, der sjældent bliver omtalt: De rabatterer undervisningsafgiften. Faktisk betaler næsten ingen det fulde beløb, der står på universitetets hjemmeside. I gennemsnit ligger rabatraten på over 50 procent blandt amerikanske universiteter. Hvis en privat virksomhed gav 50 procent af sin omsætning tilbage, ville den hurtigt gå konkurs – og det er præcis den situation, mange universiteter befinder sig i.

Demografiske udfordringer og kulturelle forandringer

Ud over økonomiske problemer står mange universiteter over for demografiske udfordringer. Antallet af unge i den traditionelle studerende-alder er faldende, og konkurrencen om de tilbageværende studerende er hård. Samtidig ændrer samfundets holdninger til uddannelse sig. Flere unge vælger alternative uddannelsesveje, såsom erhvervsuddannelser eller onlinekurser, hvilket yderligere reducerer antallet af potentielle studerende.

Kulturelle forandringer spiller også en rolle. Traditionelle liberale kunstuniversiteter som Hampshire oplever, at interessen blandt unge falder. Mange studerende søger i stedet uddannelser med direkte erhvervsrettede kompetencer, hvilket stiller de mere teoretisk orienterede universiteter over for store udfordringer.

Hvad betyder dette for fremtidens uddannelse?

Lukningerne af universiteter kan føre til en centralisering af højere uddannelse, hvor kun de største og mest velbeslåede institutioner overlever. Dette kan begrænse mangfoldigheden i uddannelsessektoren og gøre det sværere for studerende at finde en uddannelse, der passer til deres behov og interesser.

Samtidig kan det presse mindre velstillede studerende ud af systemet, da de muligvis ikke har råd til at flytte til de tilbageværende universiteter eller betale de højere priser, der kan følge med færre konkurrerende udbydere. Dette kan forstærke sociale og økonomiske skel i samfundet.

For at imødegå disse udfordringer må universiteterne tilpasse sig de skiftende behov. Det kan indebære at tilbyde mere erhvervsorienterede uddannelser, integrere digitale undervisningsformer eller samarbejde med erhvervslivet for at sikre relevante kompetencer hos de studerende.