Kendte dommer KBJ: Arbejdsom, men effektiv?

Dommer Ketanji Brown Jackson, ofte omtalt som KBJ, har i løbet af sin tid i USA’s Højesteret skabt sig et ry som en af de mest aktive og kontroversielle dommere. Hendes tilgang til sagerne adskiller sig markant fra tidligere kollegaer, og det har ført til både ros og kritik.

En dommer, der tager ordet

En af de mest iøjnefaldende træk ved KBJ er hendes taleandel under mundtlige høringer. Ifølge analyser fra juridisk ekspert Adam Feldman har hun i indeværende retsperiode talt mere end 53.000 ord fra retsbordet – langt mere end nogen anden dommer. Til sammenligning har dommerne Sonia Sotomayor og Elena Kagan talt henholdsvis 35.000 og 30.000 ord. Selv hvis man lægger antallet af ord fra højesteretspræsident John Roberts, dommerne Clarence Thomas og Amy Coney Barrett sammen (ca. 48.000), overstiger det stadig ikke KBJ’s tal.

Feldmans analyse viser desuden, at KBJ i ni ud af de ti længste sager i år har haft den største andel af ord blandt dommerne. Med andre ord kommer mere end ét ud af fire ord fra hende. En sådan dominans er usædvanlig og har fået mange til at stille spørgsmål ved hendes rolle i retten.

Tidligere dommere, som fx Stephen Breyer, blev også kendt for lange spørgsmål, men det blev ofte opfattet som underholdende og relevant. KBJ’s spørgsmål opleves derimod af mange som en belastning. Flere journalister har bemærket, hvordan de øvrige dommere reagerer, når KBJ begynder sine lange udspil: de tager dybe vejrtrækninger, ruller med øjnene og trækker sig mentalt tilbage.

Alene om venstrefløjen

KBJ’s indflydelse rækker imidlertid ud over de mundtlige høringer. I flere sager har hun fremsat dissenser, der ligger så langt til venstre, at selv hendes kollegaer på venstrefløjen, Sotomayor og Kagan, ikke har villet tilslutte sig hende. Senest gjorde hun sig bemærket ved at anklage flertallet for partiskhed i en sag – en påstand, som dommer Samuel Alito besvarede med en skarp konklusion på kort tid.

Hendes ensomme positioner har ført til, at hun i stigende grad bliver set som en dommer, der ikke formår at samle flertal bag sine synspunkter. I stedet for at påvirke retten i en bestemt retning, synes hendes indsats at være præget af en form for symbolpolitik, der primært tjener hendes eget engagement.

Forsinkelser og magtspil

Et andet område, hvor KBJ har markeret sig, er hendes håndtering af akutte anmodninger fra appelretten. I sagen Libby v. Fectau tog hun lang tid om at beslutte, om der skulle indkaldes til en reaktion fra modparten – en beslutning, der til sidst førte til, at Højesteret bevilgede nødhjælp. Til sammenligning handlede dommer Alito hurtigt i sagen om Mifepristone, hvor han bevilgede administrativ pause og straks indkaldte til reaktion.

Disse forsinkelser har fået nogle til at spekulere på, hvorvidt KBJ’s tilgang skyldes en bevidst strategi eller blot manglende effektivitet. Uanset årsagen tyder det på, at hendes arbejdsmetoder skaber spændinger internt i retten og potentielt underminerer tilliden til hendes dømmekraft.

En dommer i skyggen af Notorious RBG

KBJ’s tilgang minder på mange måder om den tidligere dommer Ruth Bader Ginsburg, kendt som Notorious RBG. Ginsburg var også kendt for sit stærke engagement og sin evne til at sætte dagsordenen, men hun formåede samtidig at samle flertal bag sine synspunkter. KBJ synes derimod at mangle den samme evne til at påvirke sine kollegaer. I stedet for at ændre holdninger – hverken i retten eller uden for – synes hendes indsats at være præget af en form for arbejdsomhed, der primært tjener hendes egen retorik.

Spørgsmålet er, om KBJ’s arbejdsomhed på sigt vil vise sig at være en styrke eller en svaghed. Mens nogle ser hende som en nødvendig stemme for venstrefløjen, frygter andre, at hendes tilgang vil føre til en yderligere polarisering i retten.