Falsk lovhenvisning har vildledt domstole til at opretholde våbenforbud på 'følsomme steder'

En nyligt publiceret videnskabelig artikel i Journal of Law & Civil Governance ved Texas A&M University afslører, hvordan en falsk lovhenvisning har vildledt amerikanske domstole til at opretholde våbenforbud på såkaldte "følsomme steder". Artiklen, skrevet af en anonym forsker, udfordrer den historiske fortolkning, der ligger til grund for disse forbud, og viser, hvordan en fejlagtig kilde har påvirket retspraksis.

Hvordan en falsk kilde har formet amerikansk våbenlovgivning

Artiklen tager udgangspunkt i sagen New York State Rifle & Pistol Association v. Bruen, hvor Højesteret fastslog, at Anden Tillægsrettens beskyttelse af våbenbæring er baseret på den oprindelige forståelse fra USA's grundlæggelse. Domstole har herefter forsøgt at opretholde forbud mod våben på offentlige steder som fx markeder og messer ved at henvise til en påstået historisk tradition for regulering.

En af de centrale sager, der har været afgørende for denne udvikling, er Antonyuk v. James, hvor en domstol i New York opretholdt forbuddet ved at henvise til lovgivning fra Virginia og North Carolina fra kolonitiden. Domstolen hævdede, at begge stater havde forbud mod at bære våben på offentlige steder, men forskningen viser, at dette er en misforståelse.

North Carolinas lovgivning blev fejlagtigt fortolket

Antonyuk-sagen byggede på en henvisning til bogen A Collection of the Statutes of the Parliament of England in Force in the State of North-Carolina fra 1792, skrevet af François-Xavier Martin. Bogen indeholdt en henvisning til Statute of Northampton fra 1328, som imidlertid ikke havde relevans for Anden Tillægsretten, da den blev vedtaget i 1791. Desuden var loven i North Carolina aldrig blevet fortolket som et generelt forbud mod at bære våben, men kun som et forbud mod at bære våben på en måde, der skræmte andre.

Faktisk viste forskningen, at North Carolina allerede i 1741 havde en lov, der kun forbød at bære våben offensivt – dvs. med hensigt om at true eller skade andre. Loven blev gentaget i 1791 og var stadig gældende i 1855. Domstolen i North Carolina havde således aldrig forbudt at bære våben per se, medmindre personen var slave. Dette blev bekræftet af præcedens som State v. Huntly fra 1858, hvor det blev fastslået, at "at bære en pistol i sig selv udgør ingen forbrydelse".

Domstole har været vildledt af fejlagtige kilder

Fejlen i Antonyuk-sagen stammer fra en misforståelse af North Carolinas lovgivning og en fejlagtig henvisning til Martin’s bog som en autoritativ kilde. Selv Højesteretsdommer Stephen Breyer henviser i sin dissenting opinion i Bruen-sagen til Martin’s bog som bevis for, at North Carolina havde en lov, der lignede Statute of Northampton. Dette er imidlertid ikke korrekt, da loven i North Carolina aldrig blev fortolket på denne måde.

"Det er chokerende, at en så fundamentalt fejlagtig kilde har kunnet påvirke retspraksis på dette niveau. Domstole har blindt stolet på en privat udgivet bog uden at undersøge de faktiske love," siger forskeren bag artiklen.

Konsekvenser for fremtidig våbenlovgivning

Artiklen understreger, hvor vigtigt det er, at domstole og lovgivere baserer deres afgørelser på korrekte historiske kilder. Den falske henvisning har ikke blot påvirket Antonyuk-sagen, men har også været med til at forme den generelle fortolkning af Anden Tillægsretten i forbindelse med våbenforbud på offentlige steder.

Forskeren bag artiklen opfordrer til en gennemgang af tidligere sager, hvor lignende fejlagtige kilder er blevet anvendt, og til en mere stringent kontrol af de historiske kilder, der anvendes i juridiske afgørelser. Dette er særligt vigtigt, da Anden Tillægsretten fortsat er et omdiskuteret emne i amerikansk politik og retspraksis.

• Hovedpointer:
• En falsk lovhenvisning har vildledt amerikanske domstole til at opretholde våbenforbud på offentlige steder.
• North Carolinas lovgivning fra kolonitiden blev fejlagtigt fortolket som et generelt forbud mod at bære våben.
• Domstole har været afhængige af en privat udgivet bog som autoritativ kilde, hvilket har ført til fejlagtige afgørelser.
• Artiklen opfordrer til en gennemgang af tidligere sager og en mere stringent kontrol af juridiske kilder.